Tid til dig og dine dyr

   

   

Mastitisbakterier
 

Staphylococcus Aureus

Staph. aureus hører til blandt de smitsomme mastitisbakterier. Den smitter fra ko til ko under malkning. Fejl ved malkeanlægget eller malketeknik, der giver vakuumsvingninger, øger riskoen for smitte. Desuden kan malkeklude og hænder flytte bakterien mellem køerne. Stafylokokker trives godt i sår og beskadiget hud, så pattetråd og skader forårsaget af malkemaskinen øger risikoen for infektion.

Infektionen kan være vanskelig at behandle, fordi stafylokokkerne kan leve inde i de hvide blodlegemer (celler), der normalt bekæmper bakterien. Derudover kan de indkapsle sig i små bindevævsknuder, hvor antibiotika har svært ved at nå dem. Det betyder også, at infektioner, der tilsyneladende er overstået, kan bryde op igen på et senere tidspunkt. I sjældne tilfælde kan stafylokokinfektioner give koldbrand i yveret.

Det er vigtigt at behandle nyinfektioner hurtigt for at få et godt resultat. Akut stigning i celletallet kan være et tegn på nyinfektion. Behandling af kroniske infektioner giver som regel et dårligt resultat ( under 25% helbredelse). En langt bedre effekt er der ved at goldbehandle køer med kroniske infektioner.

Forebyggelse: Jævnlige eftersyn af malkeanlægget. En ren klud pr. ko til yveraftørring. Rene hænder – brug evt. malkehandsker. Kronisk inficerede køer sættes ud eller malkes til sidst for at nedbringe smittepresset. 

Staphylococcus Aureus pen.resistent

Staph. aureus hører til blandt de smitsomme mastitisbakterier. Den smitter fra ko til ko under malkning. Fejl ved malkeanlægget eller malketeknik, der giver vakuumsvingninger, øger riskoen for smitte. Desuden kan malkeklude og hænder flytte bakterien mellem køerne. Stafylokokker trives godt i sår og beskadiget hud, så pattetråd og skader forårsaget af malkemaskinen øger risikoen for infektion.

Infektionen kan være vanskelig at behandle, fordi stafylokokkerne kan leve inde i de hvide blodlegemer (celler), der normalt bekæmper bakterien. Derudover kan de indkapsle sig i små bindevævsknuder, hvor antibiotika har svært ved at nå dem. Det betyder også, at infektioner, der tilsyneladende er overstået, kan bryde op igen på et senere tidspunkt. I sjældne tilfælde kan stafylokokinfektioner give koldbrand i yveret.

Det er vigtigt at behandle nyinfektioner hurtigt for at få et godt resultat. Akut stigning i celletallet kan være et tegn på nyinfektion. Behandling af kroniske infektioner giver som regel et dårligt resultat ( under 25% helbredelse). En langt bedre effekt er der ved at goldbehandle køer med kroniske infektioner.

Forebyggelse: Jævnlige eftersyn af malkeanlægget. En ren klud pr. ko til yveraftørring. Rene hænder – brug evt. malkehandsker. Kronisk inficerede køer sættes ud eller malkes til sidst for at nedbringe smittepresset.

Udsætning af køer med penicillin resistente Staph. aureus bør prioriteres højt for at undgå at øge risikoen for resistens i besætningen.

Arcanobacterium pyogenes

A. pyogenes giver oftest anledning til uhelbredelig yverbetændelse. Selv om bakterien er følsom for penicillin, er den vanskelig at behandle, fordi den indkapsler sig i store mængder bindevæv. Ofte bliver kirtlen til en stor byld. Sekretet er grynet og meget ildelugtende.

Ses hovedsageligt ved fluestik-mastitis. Men bakterien kan også give goldyverbetændelser især, hvis hygiejnen ikke alt for god. Den vokser langsomt i laboratoriet, og der går derfor oftest to dage, før vi kan se den. 

E-coli

Smitter koen fra miljøet. Der kan også ske smitte under malkningen, hvis der sker mange luftindslip. Derved kommer der pludselige trykforandringer omkring pattespidsen, og der kan blive suget bakterier med op i yveret.

Symptomerne varierer fra meget milde til helt akut. De milde infektioner er selvhelbredende ved hyppige udmalkninger og varme. De mere alvorlige infektioner kræver behandling med antibiotika, smertestillende og evt. væske. Især i perioder med varmt og fugtigt vejr kan der være mange tilfælde.

Forebyggelsen drejer sig om god hygiejne og malketeknik. Det er en fordel at holde køerne på benene lige efter malkning ved, at der er frisk foder på foderbordet. Der går ca. en halv time efter malkning, før pattekanalen lukker. Hvis koen i den periode lægger sig, er der større risiko for, at E.coli trænger op i yveret. Derudover gælder det om at holde båsene så rene og tørre som muligt.

Gærceller

Infektioner med gærceller kan give akut mastitis med høj feber og meget hævet og hård kirtel. Det kan være en følge af antibiotikabehandling for en tidligere mastitis. Gær kan ikke behandles med antibiotika. Hyppige udmalkninger og varme (pebermynte- eller kamfercreme). Hvis koen er påvirket af infektionen, kan der behandles med smertestillende medicin. Infektionen er selvhelbredende i løbet af nogle uger.

Infektioner med gær er relativt sjældne. Vær omhyggelig med at aftørre pattespidsen med spritserviet inden evt. antibiotikabehanling i yveret.

Coagulase negative staphylococcus (CNS)

CNS er den samlede betegnelse for andre Stafylokokker end Stafylococcus aureus. Bakterien hed førhen mikrokokker. Den findes normalt på huden. Oftest forårsager den kun milde eller subkliniske infektioner med forhøjet celletal. Inficerede kirtler har et celletal på to til tre gange det normale. 1. kalvskøer bliver hyppigere smittet end ældre køer.

Subkliniske infektioner skal ikke behandles.

Da bakterien normalt findes på huden, så handler forebyggelse om at undgå, at bakterien trænger op i yveret. Undgå luftindslip under malkning. Jævnlige tjek af malkeanlægget. Brug en ren klud pr. ko. Vær opmærksom på at have rene hænder – brug evt. malkehandsker.  

Streptococcus agalactia (B-streptokokker)

Den hører til i gruppen af smitsomme bakterier. Smitten sker ved malkning. Besætninger, hvor der er fundet B-streptokokker, er pålagt restriktioner. Der skal oplyses om smitte, hvis der sælges malkende dyr til levebrug. Bakterien er følsom for penicillin, og den kan som regel behandles med godt resultat.

Forebyggelse: Jævnlige eftersyn af malkeanlægget. En ren klud pr. ko til yveraftørring. Rene hænder – brug evt. malkehandsker. Kontrolprøve af behandlede køer for at sikre, at de er kureret.

Mennesker kan være smittebærer. 

Streptococcus uberis

Smitter koen fra miljøet. Bakterien findes i miljøet og på hud og slimhinder. Køer udskiller ofte bakterien i gødning. Især i stalde med dybstrøelse kan denne bakterie volde problemer. Infektion opstår ofte i goldperioden. Symptomerne kan variere fra milde til mere alvorlig sygdom. Ved tidlig behandling er der ofte et godt resultat.

Forebyggelse drejer sig om god hygiejne især i båsene og dybstrøelsen. Efterse yverne på goldkøerne dagligt, så en evt. yverbetændelse opdages så tidligt som muligt.

Enterokokker

Den er meget sjælden årsag til mastitis. Når denne bakterie findes i mælkeprøven, er det oftest et tegn på, at prøven er blevet forurenet under udtagningen.

 

Streptococcus dysgalactia 

Smitter hovedsageligt fra miljøet; men den kan også smitte mellem køerne ved malkning. Den kræver ofte lidt ”hjælp” for at kunne give yverbetændelse. Sår og andre skader på yver og patter øger risikoen for infektion med strep. dysgalactia.

Forebyggelse handler dels om optimering af hygiejne samt at forebygge smitte under malkning. Det vil sige jævnlige eftersyn af malkeanlægget. En ren klud pr. ko til yveraftørring. Rene hænder – brug evt. malkehandsker. Desuden er det vigtigt at undgå og forebyg skader på patterne.  

Ingen vækst

I tilfælde af, at der ikke dyrkes noget fra mælkeprøver fra køer med symptomer på yverbetændelse, kan det skyldes, at koens immunforsvar allerede har klaret infektionen. Det kan også skyldes infektioner med S.aureus, hvor bakterien ligger inde i de hvide blodlegemer. Hvis der ikke er vækst efter 1. dag, fryses mælkeprøven og den bliver dyrket igen. Ved frysning sprænges de hvide blodlegemer, og er der S.aureus frigives de, og vil vokse frem på pladen til næste dag. Der er enkelte andre bakterier, der i sjældne tilfælde kan give yverbetændelse, som vi ikke kan dyrke i vores laboratorium eksempelvis mycoplasma. Er der mistanke om det, kan prøven sendes videre til et speciallaboratorium.

Klebsiella

Er en miljøbakterie, der kan give meget alvorlig yverbetændelse. Den kan minde om en alvorlig coli-infektion. Hvis koen overlever, så er den ofte blevet gold på alle kirtler. Tidlig behandling er vigtig for at få det bedste resultat.

I laboratoriet kan vi ikke skelne mellem en infektion med e-coli eller Klebsiella på de almindelige agarplader. Derfor dyrker vi prøven videre, hvis der er mistanke om Klebsiella.

Forebyggelse handler om rene køer samt en stabil vomfunktion. 

Mycoplasma bovis

Kan give mastitis, lungebetændelse, ledbetændelse og mellemørebetændelse. Ved yverbetændelse er alle fire kirtler oftest angrebet. Der er et kraftigt ydelsesfald. Der er en dårlig effekt af behandlingen.

Vi kan ikke dyrke Mycoplasma i vores laboratorium. Har vi mistanke om Mycoplasma, sender vi prøven til Eurofins.