Tid til dig og dine dyr

   

   

Tandlidelser hos kat

Akkurat ligesom hunde kan katte rammes af smertefulde tandlidelser. Herunder har vi listet de hyppigste og beskrevet, hvordan de kan opdages og behandles.

Tandkødsbetændelse

Akkurat ligesom os mennesker danner katte plak, der er en ophobning af spyt, bakterier og madrester. Når tandkødet reagerer på plakken kaldes det tandkødsbetændelse. Tandkødet bliver hævet, rødt og ømt og hvor det før sad tæt hæftet på tanden, vil det efterhånden løsnes og der dannes tandkødslommer, som er gunstige for særlig aggressive bakterier. I de tilfælde hvor betændelsestilstanden er så kraftig, at der ses blødninger i tandkødet, vil der være risiko for, at bakterierne spredes med blodet videre til livsvigtige organer, som hjerte, nyrer og lunger. Kattene med tandkødsbetændelse har som regel god appetit, men svært ved at tygge. Plakophobning og dermed tandkødsbetændelse kan effektivt forebygges med tandbørstning.

Helt specielt for katte ses et syndrom med betændelse i hele mundhulen, der kaldes Kronisk Felin Gingivitis-Stomatitis. Her ses en nærmest allergisk reaktion over for plak. Sygdommen er meget smertefuld og man kan se symptomer som vægttab, savlen og usoigneret pels. Årsagerne varierer mellem unge og ældre katte og er mange, men for de voksne katte kan det være nødvendigt at fjerne alle tænderne for at få tilstanden under kontrol. Tandkødsbetændelse kan også opstå, fordi tanden nedbryder sig selv (se under FORL). Rødme og irritation omkring ellers pæne tænder kan være et tegn på dette.

Tandsten

Tandsten opstår, når plakken forkalkes og ses som en hård skal, der modsat plak ikke er til at børste væk. Den mest skadelige tandsten er den, der sidder skjult under tandkødsranden og giver de aggressive bakterier mulighed for at etablere sig. Derfor er det ikke tilrådeligt kun at skrabe den synlige tandsten af på en vågen kat. Tandsten kan kun fjernes effektivt på en bedøvet kat med en ultralydsrenser og specialdesignede håndinstrumenter, der skånsomt skraber tandstenen væk under tandkødsranden. Efterfølgende er det vigtigt, at tænderne poleres, så de genvinder en glat overflade, hvor plak og dermed tandsten får svært ved at sætte sig igen.  

Parodontose (tandløsning)

Ved parodontose har bakterierne ikke blot forårsaget dybe tandkødslommer, men er begyndt at nedbryde knoglevævet omkring tandrødderne. Dette medfører, at tænderne bliver løse og der er således stor risiko for, at katten har tandpine og det gør ondt, når den tygger. Det er derfor vigtigt, at behandling påbegyndes så tidligt som muligt. Når tandstenen er fjernet, bruges et specialinstrument til at måle tandkødslommerne omkring alle tænderne både på yder- og inderside. Derudover bør der tages tandrøntgen for at vurdere tændernes tilstand. Hvis parodontosen er meget fremskreden, trækkes de påvirkede tænder som oftest ud. Der hvor tandlommerne ikke er så dybe, kan forløbet normalt bremses ved hjælp af en kombination af tandrensning i bedøvelse samt forebyggende tiltag. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt med udtrækning af mange tænder, kan det være nødvendigt at dele behandlingen op, så narkosetiden ikke bliver for lang.

Parodontose hos katte kan som nævnt skyldes tandkødsbetændelse og tandsten, men kan også ses som følge af virusinfektionerne katte-AIDS og leukæmi. Derfor bør katte med voldsom parodontose testes for disse sygdomme (blodprøve). Derudover ses der meget ofte FORL hos katte med parodontose, hvorfor røntgen altid anbefales.

FORL

FORL (Felin Odontoklastisk Resorptive Læsioner) er en lidelse, hvor tanden nedbrydes indefra, også kaldet resorption af tanden. Studier viser at FORL forekommer hos 60 pct. af alle katte over fem år. Nedbrydningen kan ske i kronen (sjældent), i roden eller midt på overgangen mellem krone og rod (ofte). I de to sidste tilfælde kan man kun se skaden ved hjælp af tandrøntgen og kun i nogle tilfælde ses der tandkøds-betændelse. Problemet med resorptioner er, at tanden let knækker pga. nedbrydningen og ofte under tandkødsranden, hvor det ikke kan ses med det blotte øje. Tilbage sidder så en tandrest, der kan medføre smerter, tandbylder m.v. Et typisk symptom er, at katten klaprer tænder. Ved mistanke om FORL bør katten undersøges i fuld narkose. Med specialinstrumenter mærkes efter resorptioner i tandens krone og hals, mens røntgen tages af alle tandrødder samt kæbepartiet. FORL kan desværre ikke forebygges og ses dermed også hos katte, der får børstet tænder dagligt og ellers har en fin mundsundhed. Behandlingen for FORL er tandudtrækning af de angrebne tænder. Ligesom ved parodontose kan det være nødvendigt at dele behandlingen op, hvis der kræves udtrækning af flere tænder. Katte klarer sig oftest rigtig godt, selvom det er nødvendigt at trække mange eller alle tænder ud.

Tandskader

En gang imellem sker det, at katte knækker en tand eksempelvis ved slagsmål. Oftest ses brudene på en af de fire store hjørnetænder. Katte har et meget tyndt lag emalje og dentin (tandben) til at dække nerven og derfor kan blot et par millimeter betyde meget. En ubehandlet knækket tand kan være meget smertevoldende og der kan nemt tilstøde komplikationer som en tandbyld i kæbeknoglen, hvis bakterier vandrer via nervekanalen op til rodspidsen. I mange tilfælde vil det derfor være tilrådeligt at trække tanden ud. 

Tandrøntgen

På grund af den høje forekomst af FORL anbefaler vi altid tandrøntgen til katte, så vi får en fyldestgørende vurdering af tandsundheden. Tandrøntgen kan være nødvendig for at vurdere parodontose og efter udtrækning anses det som fagligt korrekt at tage røntgen for at sikre sig, der ikke sidder en tandstump tilbage. Er en tand knækket, kan man med røntgen vurdere behandlingsmulighederne og er der hævelser under især øjnene, kan man med røntgen se, om det skyldes en tandbyld. Vi gemmer naturligvis røntgenbillederne til senere sammenligning og vil som oftest sende en tandjournal med røntgenfund med hjem.    

Tandpine - hvad skal du være opmærksom på?

Tandpine beskrives som en af de værste smerter, et menneske kan blive udsat for! Man ser typisk et forvrænget ansigt og en hånd placeret på den side af kinden, hvor problemet er. Katte er derimod eksperter i at skjule deres ubehag ved tandlidelser. De bliver måske lidt mere stille, kan finde på at ligge et bestemt sted og stirre ind i væggen/ud i luften. Nogle kan begynde at savle og klø sig ved munden. Andre gange opdager ejeren blot, at katten lugter dårligt ud af munden eller pludselig begynder at levne foder. Det er ofte først efter endt behandling, at ejeren tydeligt kan se forskel - pludselig er katten mere kælen, begynder at lege og spiser alt hvad der bliver serveret. Der er set tilfælde, hvor katte med FORL, som efter udtræk af samtlige tænder fanger deres første mus.

Tandbehandling er en tillidssag

Det er ikke usædvanligt, at vi under tandbehandlingen i narkose finder flere tænder, der er nødt til at blive behandlet eller trukket ud end først antaget ved tandtjekket på den vågne kat. Det er ikke alle katte, der tillader en grundig mundhuleundersøgelse i vågen tilstand og selv på den mest samarbejdsvillige kat er det så godt som umuligt at se de bagerste kindtænder. Parodontose og FORL kan let skjule sig bag tandstensbelægninger, tandkødslommer kan ikke vurderes med det blotte øje og måling er i bedste fald let generende. Derfor er det vigtigt, at vi kan komme i kontakt med jer under forløbet.