Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere



Læs om mastitisbakterier og yverbetændelse her

Bacillus

Bacilllus-bakterien er kun sporadisk set som årsag til mastitis i Danmark - i langt de fleste tilfælde forekommer Bacillus som følge af forurening af mælkeprøven.

Coagulase negative stafylokokker (CNS) 

CNS er den samlede betegnelse for andre Stafylokokker end Stafylococcus aureus. De kaldtes førhen mikrokokker. Oftest forårsager de kun milde eller subkliniske infektioner med forhøjet celletal. Inficerede kirtler har et celletal på to til tre gange det normale. Førstekalvskøer bliver hyppigere smittet end ældre køer.

Subkliniske infektioner skal ikke behandles.

Da bakterien normalt findes på huden, drejer forebyggelse sig om at undgå, at bakterien trænger op i yveret. Undgå luftindslip under malkning og foretag jævnlige tjek af malkeanlægget. Brug én ren klud pr. ko til yveraftørring - husk at bruge ét nyt rent hjørne af kluden til hver pat. Hav god håndhygiejne - brug evt. handsker og skift dem når de bliver snavsede.

Corynebacterium bovis

C. bovis hører til i gruppen af smitsomme mastitisbakterier, hvorfor smitten typisk sker ved malkning. I de fleste tilfælde vil bakterien findes i pattekanalen uden at inficere selve mælkekirtlen. Dog kan C. bovis lede til yverinfektion, men disse er normalt milde med en let stigning i celletallet.

C. bovis vokser langsomt og derfor vil man kunne opleve at prøven den første dag er steril, hvorefter den dagen efter bliver positiv for Corynebacterium.

Forebyggelse: foretag jævnlige tjek af malkeanlægget. Brug én ren klud pr. ko til yveraftørring - husk at bruge ét nyt rent hjørne af kluden til hver pat. Hav god håndhygiejne - brug evt. handsker og skift dem når de bliver snavsede. 

E. coli

Denne bakterie smitter typisk koen fra miljøet. Dog kan der også ske smitte under malkningen, hvis der er mange luftindslip, som giver pludselige trykforandringer omkring pattespidsen, hvilket kan resultere i, at bakterier bliver suget med op i yveret.

Symptomerne varierer fra meget milde til helt akutte. De milde infektioner er selvhelbredende ved hyppige udmalkninger og varme (f.eks. ved brug af pebermynte- eller kamfercreme). De mere alvorlige infektioner kræver behandling med smertestillende, væske samt evt. antibiotika. Især i perioder med varmt og fugtigt vejr kan der være mange tilfælde.

Forebyggelsen drejer sig om god hygiejne og malketeknik. Det er en fordel, at holde køerne på benene lige efter malkning, ved at tilbyde frisk foder på foderbordet. Der går ca. en halv time efter malkning, før pattekanalen lukker. Hvis koen lægger sig i den periode, er der større risiko for, at E.coli trænger op i yveret. Derudover gælder det om at holde sengebåsene så rene og tørre som muligt.

Enterokokker 

Enterokokker er meget sjældent årsag til mastitis. Når denne bakterie findes i mælkeprøven, er det oftest et tegn på, at prøven er blevet forurenet under udtagningen, eller at bakterierne er sluppet ind i pattekanalen grundet dårlig hygiejne. Enterokokker kan være resistente for penicillin.

Gær

Infektioner med gærceller kan give akut mastitis med høj feber og en meget hævet og hård kirtel. Infektion kan ske som følge af antibiotikabehandling af en tidligere mastitis. Gær kan ikke behandles med antibiotika. Hyppige udmalkninger og varme (f.eks. ved brug af pebermynte- eller kamfercreme) kan afhjælpe infektionen. Hvis koen er påvirket af infektionen, kan der behandles med smertestillende medicin. Infektionen er selvhelbredende i løbet af nogle uger.

Infektioner med gær er relativt sjældne. Vær omhyggelig med at aftørre pattespidsen med spritserviet inden evt. antibiotikabehandling i yveret.

Klebsiella

Er en miljøbakterie, der kan give meget alvorlig yverbetændelse. Den kan minde om en alvorlig coli-infektion. Hvis koen overlever, er den ofte blevet gold på alle kirtler. Tidlig behandling er vigtig for at opnå det bedste resultat.

I laboratoriet kan vi ikke skelne mellem en infektion med E. coli eller Klebsiella på de almindelige agarplader. Derfor dyrker vi prøven videre, hvis der er mistanke om Klebsiella.

For at forebygge mod infektion med Klebsiella, bør man have fokus på hygiejne, samt sikre at køerne har en stabil vomfunktion. 

Mycoplasma bovis 

Kan give mastitis, lungebetændelse, ledbetændelse og mellemørebetændelse. Ved yverbetændelse er alle fire kirtler oftest angrebet. Der ses et kraftigt ydelsesfald og der er dårlig effekt af behandlingen.

Vi kan ikke dyrke Mycoplasma i vores laboratorium. Har vi mistanke om Mycoplasma, sender vi prøven til Eurofins.

Proteus

Proteus leder meget sjældent til yverbetændelse. Bakterien er en miljø-bakterie ligesom E. coli og Klebsiella og forebyggelse bør derfor ske ved at opretholde god hygiejne omkring koen.

Proteus leder ofte til en kronisk yverinfektion, og der er derfor ikke god effekt af antibiotikabehandling – forebyggelse er derfor essentielt.

Staphylococcus aureus

S. aureus hører til blandt de smitsomme mastitisbakterier. Den smitter fra ko til ko under malkning. Fejl ved malkeanlægget eller malketeknik, der giver vakuumsvingninger, øger risikoen for smitte. Desuden kan malkeklude og hænder overføre bakterier mellem køerne. Stafylokokker trives godt i sår og beskadiget hud, så pattetråd og skader forårsaget af malkemaskinen øger risikoen for infektion.

Infektionen kan være vanskelig at behandle, fordi stafylokokkerne kan leve inde i de hvide blodlegemer (celler). Derudover kan stafylokokbakterierne indkapsle sig i små bindevævsknuder, hvor antibiotika har svært ved at nå dem. Det betyder også, at infektioner der tilsyneladende er overstået, kan bryde op igen på et senere tidspunkt. I sjældne tilfælde kan stafylokokinfektioner give koldbrand i yveret.

Det er vigtigt at behandle nyinfektioner hurtigt for at opnå et godt resultat. Akut stigning i celletallet kan være et tegn på nyinfektion. Behandling af kroniske infektioner giver som regel et dårligt resultat (under 25% helbredelse). Der opnås langt bedre effekt ved at goldbehandle køer med kroniske infektioner.

Forebyggelse: jævnlige eftersyn af malkeanlægget. Brug én ren klud pr. ko til yveraftørring - husk at bruge ét nyt rent hjørne af kluden til hver pat. Rene hænder - brug evt. handsker og skift dem når de bliver snavsede. Kronisk inficerede køer sættes ud eller malkes til sidst for at nedbringe smittepresset. 
Udsætning af køer med penicillinresistente S. aureus bør prioriteres højt for at undgå at øge risikoen for resistens i besætningen.

Streptococcus agalactiae (B-streptokokker)

S. agalactiae hører til i gruppen af ​​smitsomme mastitisbakterier. Smitten sker ved malkning. Besætninger hvori der er fundet B-streptokokker, er pålagt restriktioner. Der skal oplyses om smitte, hvis der sælges malkende dyr til levebrug. Bakterien er følsom for penicillin, og den kan som regel behandles med godt resultat.

Forebyggelse: foretag jævnlige tjek af malkeanlægget. Brug én ren klud pr. ko til yveraftørring - husk at bruge ét nyt rent hjørne af kluden til hver pat. Hav god håndhygiejne - brug evt. handsker og skift dem når de bliver snavsede. Foretag kontrolprøve af behandlede køer for at sikre, at de er kureret.

Streptococcus dysgalactia 

Smitter hovedsageligt fra miljøet, men den kan også smitte mellem køerne ved malkning. Den kræver ofte lidt ”hjælp” for at kunne give yverbetændelse. Sår og andre skader på yver og patter øger risikoen for infektion med S. dysgalactiae.

Forebyggelse drejer sig dels om optimering af hygiejne samt at forebygge smitte under malkning. Det vil sige jævnlige eftersyn af malkeanlægget. Brug én ren klud pr. ko til yveraftørring - husk at bruge ét nyt rent hjørne af kluden til hver pat. Hav god håndhygiejne - brug evt. handsker og skift dem når de bliver snavsede. Desuden er det vigtigt at forebygge skader på patterne.  

Streptococcus uberis 

Smitter koen fra miljøet. Bakterien findes i miljøet og på hud og slimhinder. Køer udskiller ofte bakterien i gødning. Især i stalde med dybstrøelse kan denne bakterie volde problemer. Infektion opstår ofte i goldperioden. Symptomerne kan variere fra milde til mere alvorlige sygdom. Ved tidlig behandling opnås ofte et godt resultat.

Forebyggelse drejer sig om god hygiejne især i båsene og dybstrøelsen. Efterse yverne på goldkøerne dagligt, så en evt. yverbetændelse opdages så tidligt som muligt.

Trueperella pyogenes

T. pyogenes giver oftest anledning til uhelbredelig yverbetændelse. Selvom bakterien er følsom for penicillin, er den vanskeligere at behandle, fordi den indkapsler sig i store mængder bindevæv. Ofte bliver kirtlen til en stor byld. Sekretet er grynet og meget ildelugtende.

Ses hovedsageligt ved fluestik-mastitis. Men bakterier kan også give goldyverbetændelser, især hvis hygiejnen ikke alt for god. Den vokser langsomt i laboratoriet, og der går derfor oftest to dage, før vi kan se den. 

Sterilprøve

I tilfælde af, at der ikke dyrkes noget fra mælkeprøver fra køer med symptomer på yverbetændelse, kan det skyldes, at koens immunforsvar allerede har klaret infektionen. Det kan også skyldes at bakterierne vokser langsomt og først viser sig efter to dage. Derfor kontrollerer vi altid sterilprøver igen og sender nyt prøvesvar ud såfremt der er vokset bakterier frem.
Der er enkelte andre bakterier, der i sjældne tilfælde kan give yverbetændelse, som vi ikke kan dyrke i vores laboratorium eksempelvis Mycoplasma. Er der mistanke om det, kan vi sende prøverne videre til et speciallaboratorium.

 

Dit dyr i trygge hænder

En tryg sundhedsplan til din bedste ven

VetPlan er en sundhedsplan for dit dyr. Det er en abonnementsordning, så du kan abonnere på forebyggende pleje og sundhed. I en VetPlan får dit dyr adgang til ydelser som fx sundhedsundersøgelser, tandtjek, vaccination og store rabatter på foder. 

En løbende kontrol betyder, at eventuelle sygdomme og tandproblemer bliver opdaget i god tid. Det er til stor gavn for dit dyrs sundhed og kan i sidste ende spare dig for mange uforudsete udgifter.

▶▶▶ Kontakt os om en VetPlan®